KST 2

Kursus

Dybdegående kranieteknikker

og helhedsbehandling i KST

På Kranio-Sakral-Terapi 2 (herefter kaldet KST) går vi i dybden med alt det teoretiske inden for KST. Derefter bliver der arbejdet videre med nogle mere dybdegående kranie-teknikker, som skal skabe balance i de store overfladiske dele af kraniet. Dette arbejde er altafgørende for at kunne arbejde sig ind på dybereliggende kranietraumer. Det er teknikker, som er med til at løse problematikker som hovedpine, migræne, øreproblemer som tinnitus, øresusen, maveproblemer og stress.

Når kurset er forbi, vil du være i stand til at give en hel behandling i kranio-sakral terapi.

KST 2 har været en virkelig givende oplevelse. Undervisningen var tydelig, rolig og kompetent, og jeg følte mig tryg gennem hele forløbet. Vi havde et godt fællesskab på holdet, og der var plads til både spørgsmål og fordybelse. Jeg går derfra med en større faglig sikkerhed og en dybere forståelse af arbejdet – og jeg glæder mig allerede til næste modul.

Kursusinformation

Kurset henvender sig til deltagere, der har gennemført KST 1 og har erfaring med mindst 10 klientbehandlinger med KST-teknikker.

Kurset kan købes som et selvstændigt kursus, men indgår også i uddannelserne til Kranio-Sakral Terapeut og kropsterapeut og er desuden et krav, for at tage kurset babyterapi 2, der er en del af babyterapeut-uddannelsen.

Kurset købes via vores kursusplatform Simplero. Det er også her du finder kursuskalenderen, hvor du efter købet kan tilmelde dig en konkret kursusdato. Efter tilmelding i kursuskalenderen modtager du en mail med link til det online materiale, som du skal gennemgå i forbindelse med kurset.

Der er plads til maksimalt 16 deltagere per hold for at sikre et trygt og fokuseret læringsmiljø.

Fagligt indhold og udbytte

Kurset fokuserer på at udvide din forståelse af KST ved at gå i dybden med den bagvedliggende teori og sammenhænge i kroppen. Du lærer avancerede teknikker til at arbejde med de større, overfladiske dele af kraniet og skabe balance, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne behandle dybere kranietraumer. Teknikkerne giver dig mulighed for at arbejde med både fysiske og emotionelle spændinger og kan integreres i en helhedsorienteret behandling. Efter kurset vil du være i stand til at give en komplet behandling med KST.

Du vil lære at afhjælpe disse problematikker:

  • Hovedpine og migræne
  • Tinnitus og øresusen
  • Øreproblemer og spændinger i kæbeområdet
  • Maveproblemer og fordøjelsesbesvær
  • Stress og indre uro
  • Overfladiske og dybereliggende spændinger i kraniet

Praktisk information

Adgangskrav: KST 1, samt at man har gennemført 10 klientbehandlinger med brug af teknikkerne fra KST 1.

Pris: 4.200 kr. inkl. frugt, kaffe/te. Se også prisen på uddannelsen til Kranio-Sakral Terapeut

Tidspunkt: 09.00-16.00

Undervisere: Anne-Mette Svendsen og Tanja Becker

Eksamen og certificering

Kurset afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du gennemfører en behandling af en klient

Ved bestået eksamen modtager du et eksamensbevis. Dette bevis kan bruges som dokumentation, hvis du ønsker at søge om momsfritagelse hos SKAT eller RAB- godkendelse.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i KST 2, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på 20 16 15 16. Så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.

Tanja Becker

Uddannet ergoterapeut og Kranio-Sakral Terapeut

Mød din underviser
Tanja Becker

Jeg er uddannet ergoterapeut og har siden specialiseret mig i samspillet mellem krop og sind. Det har jeg gjort gennem uddannelse som kranio-sakral terapeut.

I min egen klinik tilbyder jeg både ergo- og kranio-sakral terapi, hvor behandlingerne enten kan stå alene eller supplere anden behandling. Jeg arbejder for at forebygge og lindre både fysiske og psykiske ubalancer – med udgangspunkt i det hele menneske. Mit fokus er at afhjælpe ubehag og gener, der påvirker din dagligdag negativt og begrænser dig i din livsudfoldelse.

Mød din underviser
Anne-Mette Svendsen

Jeg er uddannet RAB-godkendt fysiurgisk massør, kropsterapeut, Kranio-Sakral Terapeut og sundhedscoach med en baggrund som underviser og vejleder gennem 20 år.

Jeg kombinerer mine erfaringer med massage og coaching for at skabe helhedsorienterede og personlige forløb i min egen klinik.

Mit fokus er at afhjælpe spændinger og smerter i bevægeapparatet. Hver behandling tilpasses dine behov – med det klare mål, at du mærker effekt i både krop og sind.

I min undervisning formidler jeg samme tilgang: en nærværende og menneskelig måde at arbejde på, hvor faglig viden og empati går hånd i hånd. Det er mit mål, at du, oplever at blive set som det hele menneske, du er.

Anne-Mette Svendsen

RAB-godkendt fysiurgisk massør, kropsterapeut og sundhedscoach

Klubben

et fagligt fællesskab med masser af fordele

Når du bliver elev hos os, får du mulighed for at blive en del af Klubben – et fællesskab for nuværende og tidligere elever. Her deler vi erfaringer, sparrer om udfordringer fra klinikken, og hver klubaften byder på undervisning med ny, relevant viden.

Som medlem får du også adgang til en billig erhvervsansvarsforsikring gennem Tryg Forsikring.

Det er helt frivilligt at være med, men mange vælger det på grund af den stærke faglige støtte og det gode netværk

RAB-point

Kurset giver 24 RAB-point hos DAKOBE og Danske Terapeuter.

KST 2 har virkelig løftet hele min forståelse af kraniosakral terapi. Jeg kom ind på kurset med en god grundviden fra min uddannelse som Zoneterapeut, men her faldt de sidste brikker på plads. Særligt arbejdet med os sphenoidale, membraner og de mere præcise greb omkring Axis og Atlas gav mig en helt ny fornemmelse af, hvordan jeg kan arbejde endnu mere præcist og nænsomt. Underviserne formår at skabe et læringsrum, hvor man både føler sig tryg, udfordret og set. Jeg gik derfra med en større sikkerhed i mine hænder og en langt dybere forståelse for kroppens subtile rytmer

Maria Gram

Tidligere kursist og nu færdiguddannet kranio-sakral terapeut

Thilde klaris

Tidligere kursist og nu færdiguddannet kranio-sakral terapeut

For mig blev KST 2 en oplevelse, der gik langt ud over teknikkerne. Det, der gjorde størst indtryk, var den ro og nærværskultur, som underviserne skaber. Jeg lærte ikke kun nye greb og forståelse for korsbenet og kraniets bevægelser – jeg lærte også at stole mere på min intuition og min evne til at møde klienter dér, hvor de er. Jeg oplevede flere ’aha-momenter’ undervejs, især når vi arbejdede med fulcrum- og interface-arbejdet. Kurset gav mig både faglig selvtillid og en følelse af, at jeg virkelig kan gøre en forskel for mine klienter.

Dette kursus indgår i følgende uddannelser