Kranio-sakral terapi og kinesiologi
i arbejdet med de små
Det har været et fantastisk kursus at deltage i. Jeg har lært så meget, som jeg dagligt bruger i min klinik, hvor jeg behandler rigtig mange små børn. En spændende kombination af alle de fine og blide teknikker, som man kan afhjælpe de fleste børn med. Et meget kompetent team omkring denne uddannelse/kursus.
Bent Lilhauge
Kursusinformation
Babyterapi 2 er for dig, der har gennemført babyterapi 1 og ønsker at arbejde videre med spædbørnsbehandling på et dybere plan.
Kurset kan købes som et selvstændigt kursus, men indgår også i uddannelsen til babyterapeut.
Kurset købes via vores kursusplatform Simplero. Det er også her du finder kursuskalenderen, hvor du efter købet kan tilmelde dig en konkret kursusdato. Efter tilmelding i kursuskalenderen modtager du en mail med link til det online materiale, som du skal gennemgå i forbindelse med kurset.
Der er plads til maksimalt 16 deltagere per hold for at sikre et trygt og fokuseret læringsmiljø.
Fagligt indhold og udbytte
På kurset undervises der i kinesiologi, hvor du lærer at teste og afbalancere 14 muskler med enkle teknikker. Dette skaber balance mellem muskler, meridianer og organer. Når babyer og små børn skal testes, sker det gennem mor eller far, hvilket også indgår som en del af undervisningen. De teknikker, du lærer, vil desuden kunne anvendes til mor, som kan være træt og ude af balance efter fødslen. Så efter kurset vil du kunne hjælpe både mor og barn.
Kurset går i dybden med kranio-sakral terapiens muligheder i arbejdet med traumer og kranie skævheder hos spædbørn. Du lærer, hvordan en dysfunktion i nakken kan skabe en favoritside og skævheder i kraniet, og hvordan du kan rette op på dette for at give hjernen optimale vækstbetingelser.
Undervisningen inkluderer også samtaler med forældre og barnet, så du som behandler bliver tryg i at formidle og samarbejde med familien omkring barnets trivsel.
Du vil lære at afhjælpe disse problematikker:
- Tidlige udfordringer – både fysiske og følelsesmæssige
- Favoritside og bevægebegrænsninger i nakke og hoved
- Kranieskævheder – fx fladt baghoved
- Reaktioner på fødevarer og miljømæssige påvirkninger
- Ubalance i muskler, meridianer og organfunktion
Praktisk information
Adgangskrav: Ingen
Pris: 5.300 kr. inkl. frugt, kaffe/te (14.300, hvis babyterapi 1,2 og 3 købes samlet eller 18.000 kr., hvis KST 1 også indgår. Se mere under uddannelse til babyterapeut)
Tidspunkt: 09.00-16.00
Undervisere: Birgit Nielsen og Helle Cassøe
Eksamen og certificering
Kurset afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du gennemfører en behandling, samt samtale med barn og forældre.
Ved bestået eksamen modtager du et eksamensbevis. Dette bevis kan bruges som dokumentation, hvis du ønsker at søge om momsfritagelse hos SKAT eller RAB- godkendelse.
Når du har gennemført babyterapi 1-3, kan du desuden gratis blive registreret som behandler på Babyterapi.dk.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i babyterapi 2, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på 20 16 15 16. Så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.
Birgit Nielsen
Babyterapeut og DK-Kinesiolog
Mød din underviser
Birgit Nielsen
Jeg er uddannet inden for kinesiologi og babyterapi. Jeg underviser i kinesiologi, hvor eleverne lærer at teste og afbalancere muskler med enkle og effektive teknikker, der skaber balance i både muskler, meridianer og organer. Jeg er indehaver og underviser på Kinesiologi Akademiet.
Mød din underviser
Helle Cassøe
Jeg er uddannet og RAB-certificeret fysiurgisk massør, kropsterapeut, kranio-sakral terapeut og babyterapeut. Jeg underviser i kranio-sakral terapi med særligt fokus på traumer og skævheder i barnets kranie. Terapiformen rummer nænsomme teknikker, som kan afhjælpe en bred vifte af problematikker – også i forbindelse med besværligheder ved diagnoser og særlige udfordringer.
Mit arbejde tager udgangspunkt i, hvordan man skånsomt støtter barnets krop tilbage i balance og samtidig skaber de bedste forudsætninger for hjernens udvikling – helt op til 14-års alderen.
Helle Cassøe
RAB-certificeret fysiurgisk massør, kropsterapeut, kranio-sakral terapeut og babyterapeut
Klubben
et fagligt fællesskab med masser af fordele
Når du bliver elev hos os, får du mulighed for at blive en del af Klubben – et fællesskab for nuværende og tidligere elever. Her deler vi erfaringer, sparrer om udfordringer fra klinikken, og hver klubaften byder på undervisning med ny, relevant viden.
Som medlem får du også adgang til en billig erhvervsansvarsforsikring gennem Tryg Forsikring.
Det er helt frivilligt at være med, men mange vælger det på grund af den stærke faglige støtte og det gode netværk
Det har været et fantastisk kursus at deltage i. Jeg har lært så meget, som jeg dagligt bruger i min klinik, hvor jeg behandler rigtig mange små børn. En spændende kombination af alle de fine og blide teknikker, som man kan afhjælpe de fleste børn med. Et meget kompetent team omkring denne uddannelse/kursus.
Bent Lilhauge
Tidligere kursist og nu færdiguddannet kropsterapeut
Mette Boes
Tidligere kursist og nu færdiguddannet kropsterapeut
Jeg blev virkelig rørt over, hvor meget vi kan gøre for de helt små med så blide og præcise teknikker. Efter dette kursus har jeg fået en langt større forståelse for spædbørns nervesystem og de mange små signaler, de sender. Jeg bruger redskaberne hver uge i min klinik – især til børn med søvnproblemer, kolik og spændinger efter fødslen. Det føles så meningsfuldt at kunne hjælpe både baby og forældre til mere ro og tryghed.