Bliv specialist i tryg behandling af kræftoverlevere
Flere og flere mennesker lever i dag med senfølger efter kræftbehandling. Som kropsterapeut eller massør møder du en voksende gruppe af klienter, der enten har eller er i risiko for at udvikle f.eks. lymfødem – en ofte set bivirkning efter behandling af brystkræft, underlivskræft, prostatakræft eller tarmkræft.
At kunne tilbyde sikker og gavnlig behandling til disse klienter kræver specialiseret viden og tilpassede teknikker. Dette kursus giver dig netop den indsigt og de redskaber, du skal bruge for at arbejde trygt og professionelt med denne målgruppe.
Jeg kunne virkelig godt lide gentagelserne, hvor vi igen og igen blev bedt om at svare på spørgsmål om kvadrantgrænser, sikkerhedszoner, kompromitterede områder, massageretninger, afsluttende strøg og de tre ting, vi gør for at åbne en session. Gentagelserne gjorde, at jeg bedre kunne huske informationen. At have videoer, som viste de forskellige strøg, selv få lov til at øve dem – og at Miechelle stillede os spørgsmål, mens hun arbejdede på sin øvepartner – hjalp mig også meget med at fastholde stoffet
Shawn CMT
Kursusinformation
Kurset henvender sig til uddannede kropsterapeuter og massører, der ønsker at udvide deres faglige kompetencer og tilbyde sikker og tryg behandling til klienter, som har gennemgået kræftbehandling.
Kurset er målrettet behandling af langtidsoverlevere – personer, der er færdigbehandlede og lever med senfølger, men ikke længere er i aktiv behandling. Det henvender sig derfor ikke til terapeuter, der ønsker at arbejde med klienter i aktivt behandlingsforløb. For at give dig en helhedsforståelse gennemgår vi dog også de øvrige faser: klienter under behandling og nyligt færdigbehandlede.
Kurset kan købes som et selvstændigt kursus eller tages som valgfag i forbindelse med uddannelserne til RAB-massør eller Kranio-Sakral Terapeut.
Kurset købes via vores kursusplatform Simplero. Det er også her du finder kursuskalenderen, hvor du efter købet kan tilmelde dig en konkret kursusdato. Efter tilmelding i kursuskalenderen modtager du en mail med link til det online materiale, som du skal gennemgå i forbindelse med kurset.
Der er plads til maksimalt 16 deltagere per hold for at sikre et trygt og fokuseret læringsmiljø.
Fagligt indhold og udbytte
Kurset kombinerer den kliniske forståelse af kræftens senfølger med praktiske teknikker, så du kan udføre nænsom og terapeutisk massage. Du lærer at tilpasse dine behandlinger, så de både er skånsomme, effektive og trygge for klienter med tidligere kræftforløb.
Du får viden om, hvordan lymfødem og neuropati kan opstå som senfølger efter kræftbehandling, og hvordan du som behandler tager hensyn til disse tilstande. Du lærer at vurdere risici, tilpasse dine teknikker og justere trykket med Tracy Waltons skala, så behandlingen bliver både skånsom og sikker. Derudover får du indsigt i korrekt massageretning samt i, hvordan du med bevidst kommunikation og tryghed skaber et sikkert og tillidsfuldt behandlingsrum.
Dette kursus er ikke et kursus i manuel lymfedrænage eller behandling af lymfødem. Fokus ligger på, hvordan du som kropsterapeut eller massør kan tilpasse dine eksisterende kompetencer – gennem specifikke modifikationer af tryk, greb og kommunikation – så du arbejder sikkert med klienter med kræftbehandlingshistorik.
Efter kurset vil du trygt kunne tage imod flere klienter med kræftbehandlingshistorik og tilbyde dem et unikt og omsorgsfuldt behandlingsrum.
Du vil lære at afhjælpe disse problematikker:
- Angst og usikkerhed i forhold til berøring efter kræftbehandling
- Øget muskelspænding og træthed i vævet
- Følelsesmæssig uro og stress
- Nedsat kropsbevidsthed og kontakt
- Mild til moderat lymfødem
Praktisk information
Adgangskrav: Ingen
Pris: 4.200 kr. inkl. frugt, kaffe/the
Tidspunkt: 09.00-18.00
Underviser: Miechelle Hwang
Kurset indeholder 2 kursusdage med teori, hands-on træning og supervision med rigtige klienter.
Eksamen og certificering
Kurset afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du gennemfører en behandling af en klient.
Ved bestået eksamen modtager du et eksamensbevis. Dette bevis kan bruges som dokumentation, hvis du ønsker at søge om momsfritagelse hos SKAT eller RAB- godkendelse.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i meridian massage, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på 20 16 15 16. Så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.
Miechelle Hwang
Massageterapeut og certificeret lymfødembehandler
Mød din underviser
Jeg er certificeret lymfødembehandler (CLT) og massageterapeut med speciale i onkologisk massage, postkirurgisk rehabilitering samt behandling af lymfødem og lipødem. Jeg arbejder evidensbaseret og helhedsorienteret for at skabe tryghed, lindring og bedre funktion hos klienter under og efter kræftbehandling.
Jeg underviser i onkologisk massage og lymfødembehandling og udvikler både live- og online undervisningsforløb med fokus på sikker praksis og høj faglighed.
Klubben
et fagligt fællesskab med masser af fordele
Når du bliver elev hos os, får du mulighed for at blive en del af Klubben – et fællesskab for nuværende og tidligere elever. Her deler vi erfaringer, sparrer om udfordringer fra klinikken, og hver klubaften byder på undervisning med ny, relevant viden.
Som medlem får du også adgang til en billig erhvervsansvarsforsikring gennem Tryg Forsikring.
Det er helt frivilligt at være med, men mange vælger det på grund af den stærke faglige støtte og det gode netværk
Det var et perfekt første skridt til at begynde at lære onkologisk massage for en behandler som mig. Jeg har nu en klar forståelse af, hvad onkologisk massage er, hvordan den udføres, hvem den er for, og hvad jeg som behandler kan gøre
Tidligere kursist
Kiki, CMT California
Shawn CMT
Tidligere kursist
Jeg kunne virkelig godt lide gentagelserne, hvor vi igen og igen blev bedt om at svare på spørgsmål om kvadrantgrænser, sikkerhedszoner, kompromitterede områder, massageretninger, afsluttende strøg og de tre ting, vi gør for at åbne en session. Gentagelserne gjorde, at jeg bedre kunne huske informationen. At have videoer, som viste de forskellige strøg, selv få lov til at øve dem – og at Miechelle stillede os spørgsmål, mens hun arbejdede på sin øvepartner – hjalp mig også meget med at fastholde stoffet