Et introduktionskursus til zoneterapi
med fokus på praktisk anvendelse og akupressur
I zoneterapi anskues mennesket ud fra en holistisk opfattelse, hvor bestemte zoner på fodens over- og underside korresponderer med organer og områder i kroppen. Behandlingsformen kaldes også refleksiologi og bygger på idéen om, at en vital energi cirkulerer i kroppen. Når energien blokeres, kan det skabe ubalancer, som manifesterer sig i bestemte zoner på foden.
Zoneterapeuten arbejder med at stimulere disse zoner og derved fremkalde en positiv virkning i kroppens organer og systemer.
Zoneterapi-kurset har givet mig en dyb forståelse for, hvordan kroppen er afspejlet i reflekszonerne under fødderne, og hvordan man ved tryk og massage kan stimulere blodcirkulation, lymfe og kroppens egen evne til balance. Jeg oplever nu, at jeg med tryghed kan tilbyde behandlinger, der hjælper klienter med at finde ro, lette muskelspændinger og støtte organfunktioner. Kurset var grundigt, praksisnær— og jeg føler, at jeg nu har redskaberne til at arbejde holistisk med både krop og velvære.
Maria Johansen
Kursusinformation
Kurset henvender sig til alternative behandlere, som ønsker at supplere deres behandling med zoneterapi og akupressur.
Kurset kan købes enkeltstående, men indgår også i uddannelsen til kropsterapeut.
Kurset købes via vores kursusplatform Simplero. Det er også her du finder kursuskalenderen, hvor du efter købet kan tilmelde dig en konkret kursusdato. Efter tilmelding i kursuskalenderen modtager du en mail med link til det online materiale, som du skal gennemgå i forbindelse med kurset.
Der er plads til maksimalt 16 deltagere per hold for at sikre et trygt og fokuseret læringsmiljø.
Fagligt indhold og udbytte
På dette mini-zoneterapi-kursus undervises du i teori og enkle teknikker, som du straks kan anvende i din praksis.
Du lærer at udføre zoneterapi til muskelsystemet:
- Introduktion til zoneterapi: historien, systemets opbygning, visuel analyse af foden. Hvordan virker zoneterapi?
- Introduktion til kinesisk fysiologi og sygdomslære
- Meridian-overblik
- Organuret
- ”De 5 elementer”
- Zoneterapigreb, teknikker og arbejdsstilling
- Opvarmning
- Udrensning
- Introduktion til stimulering af akupunkturpunkter med fingertryk og/eller magnet eller vacuum påvirkning
- Knoglesystemet
- Organrelaterede muskler og zoner dertil
- De 6 distalpunkter
- Afslapningssystem
- Praktik af det indlærte
Praktisk information
Adgangskrav: Kendskab til anatomi og fysiologi
Pris: 4.200 kr. inkl. frugt, kaffe/te.
Tidspunkt: 09.00-16.00
Underviser: Jeanette Bille Kjeldsen
Eksamen og certificering
Kurset afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du gennemfører en behandling af en klient
Ved bestået eksamen modtager du et eksamensbevis. Dette bevis kan bruges som dokumentation, hvis du ønsker at søge om momsfritagelse hos SKAT eller RAB- godkendelse.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i zoneterapi, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på 20 16 15 16. Så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.
Jeanette Bille Kjeldsen
Zoneterapeut og akupunktør
Mød din underviser
Jeg er uddannet zoneterapeut og akupunktør og har drevet egen klinik siden 1995.
Sideløbende har jeg undervist på flere af landets zoneterapiskoler og været med til at uddanne og efteruddanne zoneterapeuter i hele Danmark.
På mine kurser og uddannelser kombinerer jeg teori og praksis på en levende og nærværende måde. Jeg underviser i teknikker, man kan tage direkte med hjem og bruge– blandt andet enkle zoneterapigreb og effektive akupunkturpunkter.
Mit mål er at give eleverne konkrete redskaber og en solid forståelse, så man kan arbejde helhedsorienteret med menneskers sundhed – uanset om man er ny i faget eller ønsker at bygge ovenpå sin erfaring.
Klubben
et fagligt fællesskab med masser af fordele
Når du bliver elev hos os, får du mulighed for at blive en del af Klubben – et fællesskab for nuværende og tidligere elever. Her deler vi erfaringer, sparrer om udfordringer fra klinikken, og hver klubaften byder på undervisning med ny, relevant viden.
Som medlem får du også adgang til en billig erhvervsansvarsforsikring gennem Tryg Forsikring.
Det er helt frivilligt at være med, men mange vælger det på grund af den stærke faglige støtte og det gode netværk
Jeg tog zoneterapikurset, fordi jeg gerne ville kunne hjælpe min familie og mine venner på en naturlig og omsorgsfuld måde. Det har været fantastisk at lære, hvordan små tryk på fødderne kan lindre spændinger, støtte fordøjelsen, give ro i nervesystemet og skabe mere balance i kroppen. Kurset var let at følge, meget praksisnært og gav mig hurtigt selvtillid til selv at gå i gang. Nu kan jeg give trygge, effektive behandlinger derhjemme — og mine nærmeste elsker det.
Stine Mikkelsen
Tidligere kursist
Josefine Tjerrild
Tidligere kursist og igang med kropsterapeut uddannelsen
Efter at have gennemført Zoneterapi-uddannelsen mærker jeg tydeligt, hvor effektiv en blid og naturlig behandling kan være. Mine klienter oplever ofte øget afslapning, forbedret fordøjelse, bedre søvn og mindre stress — og mange fortæller, at de føler sig både fysisk og psykisk mere i balance. Undervisningen var overskuelig, med god forklaring af reflekszonernes forbindelse til organer og nervesystem. Jeg føler mig klar til at arbejde professionelt med zoneterapi