Yin yoga og personlig udvikling

Uddannelse

En udviklende specialuddannelse

50 timers specialmodul med fokus på personlig udvikling, Qi-kultivering, Yoga Nidra, & Vagusnerve

Et transformerende modul, hvor din personlige erfaring bliver udgangspunktet for at skabe dybde og autenticitet i dit virke som yogalærer. Vi forener yogaens visdom med moderne forståelse af mindfulness, psykologi og nervesystemets intelligens.

Her får du redskaber til at møde både dig selv og dine elever med nærvær og psyko-fysisk indsigt og til at lade din egen proces blive en integreret del af det, du formidler.

Vi undersøger, hvordan mindfulness, self-care og compassion kan blive en naturlig del af både praksis og undervisning.
Gennem Qi-kultiverende flows, meditationsteknikker, Yoga Nidra, vagusnervestudier og Yin Yoga lærer du at forbinde kroppens, sindets og hjertets dimensioner, så du skaber et undervisningsrum, hvor indre forandring kan spire naturligt.

Modulet giver dig mulighed for at vokse både som menneske og underviser og for at være der for andre med autenticitet, empati og inspirerende nærvær.

Kom med på vores næste gratis introduktionskursus:

Det skal du vide

Uddannelsen er åben for alle med interesse for yin yoga og energiarbejde. Dog vil den være oplagt til dig, der allerede praktiserer yin yoga og ønsker at dygtiggøre dig yderligere.

Uddannelsen består af 50 timer, fordelt over en række dage (ses ved tilmelding).

Uddannelsen består af både teori, praksis, praktikum og supervision.

Ønsker du at tælle modulet med i en samlet RYT-300-certificering, kræver det, at du har ét års forudgående erfaring med undervisning i yin yoga.

Certificering:
Efter gennemført forløb, og deltagelse i undervisningspraktikum, modtager du et 50 timers certifikat fra Dansk Akademi for Kropsterapi.

Uddannelsen købes via vores kursusplatform Simplero. Her får du adgang til det online kursusmateriale, der skal gennemgås i forbindelse med uddannelsen.

Et uundværligt modul for din yogapraksis

Et unikt uddannelsesforløb for dig, der ønsker at forfine dine undervisningskompetencer og støtte din vækst som yogalærer og menneske, hvor erfaring bliver til indsigt, og indsigt vækker hjertets visdom.

Et nærende og uundværligt modul, der undersøger den bevidsthed, relation og energi, som teknikkerne bæres af, og som går ind i det menneskelige, relationelle og hjertelige lag – fundamentet for al undervisning.

Har du behov for overnatning?

Hvis du bor langt fra skolen, eller hvis transporten frem og tilbage kan være en udfordring – især på de dage, hvor der er sammenhængende undervisning – har du mulighed for at overnatte på skolen. Her kan du slappe af i rolige omgivelser, spare tid på transporten og få mere sammenhængende rytme i dit kursusforløb.

Samtidig giver det dig mulighed for at være helt til stede i undervisningen, lade op imellem dagene og måske bruge aftenerne på faglig fordybelse eller hyggeligt samvær med dine medkursister.

Små hold og støtte hele vejen

Vi underviser på små hold med højst 16 deltagere, så der er god tid til personlig feedback og faglig udvikling.

Vi følger dig hele vejen og støtter din personlige udvikling. Med et eksamensbevis fra Dansk Akademi for Kropsterapi i hånden står du sikkert og godt klædt på til at begynde (eller styrke) din karriere som yogalærer.

Spørgsmål og gratis introduktionskursus

Tøv ikke med at række ud til os, hvis du vil have afklaret, om uddannelsen til yin yogalærer er noget for dig.

Du er også altid velkommen på vores gratis introduktionskurser, hvor du kan møde både underviser og skoleleder og få svar på dine spørgsmål.

Vi er her for dig

Uddannelsens opbygning og indhold

På uddannelsen følger du et fast hold i de 50 lektioner. Nedenfor kan du se, hvilke emner uddannelsen omhandler.

Uddannelsen består af i alt 50 lektioner, hvor der undervises i de emner, der er angivet her.

Uddannelsen kan tages selvstændigt eller indgå som en del af en større yin yoga-uddannelse, hvortil dette er en specialuddannelse.

Du kan læse mere om vores andre yin yoga-uddannelser:

Tager du alle fire uddannelser har du gennemført vores store 300 timers Yoga Alliance-certificerede RYT 300 yin yoga uddannelse.

  • Personlig udvikling som yogalærer
  • Trivsel og balance gennem koshaerne
  • Energigivende og energidrænende faktorer
  • Holding Space
  • Sprogbrug og intention
  • At arbejde med smerte og udfordringer
  • Case-studier og etiske dilemmaer
  • Gruppearbejde og reflektionsøvelser
  • Din personlige udviklingsplan
  • Vagusnerven og nervesystemets regulering
  • Yoga Nidra
  • Yin Yoga i mikroperspektiv
  • Qi-kultivering, warm-ups og blide Yang-flows
  • 108 måder yoga kan styrke din sundhed og forvandle dit velvære
  • I alt 50 lektioner

Personlig udvikling som yogalærer

Redskaber til self-care, compassion, at møde den indre kritiker, mentoring, støtte og professionel bæredygtighed.

Trivsel og balance gennem koshaerne

Forståelse for kroppens fem lag og hvordan du arbejder bevidst med dem.

Energigivende og energidrænende faktorer

Hvordan du identificerer, hvad der nærer og tærer, og skaber balance i din hverdag som lærer.

Holding Space

Kunsten at skabe tryghed, tillid og emotionel rummelighed i din undervisning.

Sprogbrug og intention

Bevidst brug af ord, tone og stilhed til at skabe tryghed, valgfrihed og nærvær – som del af undervisningskunsten.

At arbejde med smerte og udfordringer

Redskaber til at støtte elever gennem fysiske og følelsesmæssige processer med nærvær og medfølelse.

Case-studier og etiske dilemmaer

Refleksioner fra virkelige undervisningssituationer, der styrker dine kompetencer, dømmekraft, empati og evne til at holde space – også når noget bliver svært.

Gruppearbejde og reflektionsøvelser

Erfaringsudveksling, journaling, terapeutisk lytten og guidede samtaler, der styrker nærvær og indsigt.

Din personlige udviklingsplan

Udarbejd en konkret handleplan for trivsel, undervisningsglæde og bæredygtighed.

Vagusnerven og nervesystemets regulering

Anatomi, funktion og konkrete, praktiske teknikker og øvelser til at stimulere stimulere afslapning og tone vagusnerven.

Yoga Nidra

Studie af Yoga Nidras historie, filosofi og stadier, hjernens bølgetilstande samt hvordan du underviser og guider Yoga Nidra med sikkerhed, struktur og pædagogisk forståelse.

Yin Yoga i mikroperspektiv

Asana-labs, hvor vi nørder med yin-stillingerne, undersøger deres funktionelle anatomi, mulige modifikationer og brug af udstyr for at forstå, hvordan subtile og individuelle justeringer kan ændre hele oplevelsen.

Qi-kultivering, warm-ups og blide Yang-flows

Inspireret af Paul Grilley til at skabe energi, balance og fornyet vitalitet.

108 måder yoga kan styrke din sundhed og forvandle dit velvære

Inspiration til at integrere yogapraksis som livsfilosofi i hverdagen.

Undervisningsmetodik og din rolle som underviser

På uddannelsen lærer du:

  • At observere og tilpasse stillinger ud fra anatomi
  • At planlægge sekvenser med fokus på meridianer, årstider og temaer
  • At skabe en tryg og nærværende undervisningsramme
  • At guide meditation, åndedræt og afspænding
  • At undervise autentisk og differentieret

Du får mulighed for at undervise dine medstuderende under vejledning og feedback, så du opbygger tryghed i rollen som yogalærer. Undervejs forventes det, at du gennemfører minimum 5 yogatimer med egne deltagere. Skolens yogasal kan benyttes gratis til afholdelse af undervisning, hvis du annoncerer det i jeres lukkede forum for holdet.

På uddannelsen får du desuden også indsigt i:

  • Opstart af egen virksomhed
  • CVR, SKAT og forsikring
  • Markedsføring og sociale medier
  • Hvordan du tiltrækker dine første elever

Det får du på uddannelsen

✔️ Dyb forståelse for meridianer, energiflow og de fem elementer


✔️ Teori og praksis i Meridian Yin og Meridian Nidra


✔️ Funktionel forståelse for hofteanatomi og kropsvariationer


✔️ Redskaber til at undervise sikkert og målrettet i Meridian Yin


✔️ Praktikum og feedback, så du bliver klar til at undervise


✔️ Et 50 timers certifikat, der tæller mod RYT-300

Raminta Bendikas

E-RYT 500: Primær underviser på uddannelsen

Mød din underviser

Jeg er uddannet yogalærer med speciale i yin yoga, meditation, hatha og ashtanga – og yoga har været min passion, livsvej og personlige udviklingsrejse i mere end to årtier.

Min rejse begyndte med ashtanga yoga, men det var yin yoga og mindfulness, der for alvor greb mig og formede den måde, jeg arbejder med krop og sind i dag.

Jeg har over 2000 timers uddannelse bag mig og har studeret dybdegående inden for yin yoga, meditation, mindfulness, Myofascial Release & MyoYin, kinesisk medicin, Acuyin, Yoga Nidra og pranayama.

Gennem årene har jeg modtaget undervisning og træning fra nogle af verdens mest anerkendte yogalærere – særligt Sarah Powers og Jo Phee, som er mine primære lærere og mentorer.

Min baggrund som biolog og skolelærer giver mig en solid forståelse for anatomi og pædagogik, hvilket afspejler sig i min undervisning.

Jeg brænder for at formidle yoga på en måde, der er bæredygtig, funktionel og dybt forankret i både faglighed og nærvær. Yogaens potentiale for indsigt, udvikling og healing er en kilde til evig fascination for mig – og noget, jeg med glæde deler videre.

Jeg fortryder ikke et sekund at have valgt Yin Uddannelsen ved Dansk Akademi for kropsterapi. Raminta er så dygtig og passioneret omkring Yin, at det er en sand fornøjelse at lytte til hende, og en kæmpe ære at modtage viden fra hende! Hun er skarp til at videreformidle kompleks viden, koge det ned og gør det spiseligt på alle niveauer. Jeg beundre hendes begejstring for yoga og hendes lyst til at dele det med omverdenen

Noell Attelind

Tidligere kursist og igang med RYT 300

Rikke Cassøe

Tidligere kursist og igang med RYT 300

Det har været en fantastisk oplevelse, hvor den helhedsorienterede undervisning virkelig skinner igennem. Kombinationen af traditionel kinesisk medicin og moderne anatomi har givet en dyb indsigt i, hvordan yinyoga-stillingerne påvirker kroppen både energetisk og fysiologisk. Den funktionelle tilgang til anatomi har ikke blot lært os yinstillingerne, men også givet en forståelse for, hvordan de opleves forskelligt fra krop til krop, og hvordan de skal tilpasses individuelt. Udover den faglige viden har uddannelsen også været en personlig rejse, hvor jeg har fået en dybere forbindelse til min egen krop, øget min opmærksomhed og skabt en endnu større forståelse for yinyogaens transformerende potentiale.

RYS-300 certificering

Skolen er godkendt som RYS 300 hos Yoga Alliance og er den første i Danmark, der tilbyder en fuld 300-timers Yin Yogauddannelse, der lever op til de højeste internationale standarder.

Denne uddannelse kan registreres hos Yoga Alliance og kan sammen med vores grunduddannelse, og tre andre special yin yoga-uddannelser, give dig en international RYT-300 certificering.

Læs mere om uddannelsens enkelte kurser