Praktisk viden
Om opstart og drift af klinik for alternative behandlere
Kurset henvender sig til alternative behandlere, som ønsker at få større indsigt i opstart og drift af egen virksomhed. For at opnå momsfritagelse og RAB-godkendelse, er det nødvendigt med dette kursus.
Som tidligere selvstændig troede jeg, at jeg havde godt styr på det meste, men dette kursus i klinikdrift har virkelig åbnet mine øjne for, hvor mange regler og detaljer der er, som man nemt overser i hverdagen. Undervisningen var let at forstå, konkret og lige til at bruge i praksis. Jeg føler mig langt mere tryg ved alt det administrative nu, og jeg er virkelig glad for at have fået et solidt grundlag at arbejde videre fra. Et kursus jeg varmt kan anbefale – også selvom man har været selvstændig før
Dorte Andersen
Kursusinformation
Kurset henvender sig primært til alternative behandlere, der ønsker at blive klædt på til opstart af både hobbyvirksomhed og enkeltmandsvirksomhed
Kurset kan købes som et selvstændigt kursus, men indgår også i uddannelsen til RAB-massør.
Kurset købes via vores kursusplatform Simplero. Det er også her du finder kursuskalenderen, hvor du efter købet kan tilmelde dig en konkret kursusdato. Efter tilmelding i kursuskalenderen modtager du en mail med link til det online materiale, som du skal gennemgå i forbindelse med kurset.
Der er plads til maksimalt 16 deltagere per hold for at sikre et trygt og fokuseret læringsmiljø.
Fagligt indhold og udbytte
Kurset afvikles over 10 lektioner – fordelt på 6 lektioners forelæsning og 4 lektioners hjemmeopgave.
Hjemmeopgaven består i at lave en virksomhedsplan for egen virksomhed.
Ved selvstudie får du tilsendt et kompendium. Herefter udarbejdes der en virksomhedsplan for egen virksomhed. Skulle der opstå spørgsmål i forbindelse med selvstudiet, har du mulighed for at benytte dig af 1 times vejledning – enten pr. telefon eller ved et møde med underviser.
Undervisningsmaterialet omhandler følgende emner:
- Virksomheds- og markedsforhold
- Markedsføring
- Prisfastsættelse
- Sikkerhed
- Basal sundhedslovgivning
- Autorisationslovens bestemmelser
- Fremskaffelse af kapital
- Registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
- Skat
- Regnskab
Praktisk information
Adgangskrav: Ingen.
Pris: 2.000 kr. inkl. frugt, kaffe/the.
Tidspunkt: 16.00-22.00, hvorefter du hjemme skal udarbejde en virksomhedsplan som eksamen, svarende til 4 lektioner.
Underviser: Josefine Tjerrild
Eksamen og certificering
Kurset afsluttes med en hjemmeopgave i form af en virksomhedsplan.
Ved bestået opgave modtager du et eksamensbevis. Dette bevis kan bruges som dokumentation, hvis du ønsker at søge om momsfritagelse hos SKAT samt RAB-godkendelse
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i klinikdrift, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller ringe til os på 20 16 15 16. Så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde.
Josefine Tjerrild
Fysiurgisk massør og bogholder
Mød din underviser
Jeg er fysiurgisk massør med en baggrund i økonomi og bogholderi, og jeg driver til daglig min egen klinik. Jeg ved, hvor meget det kræver at tage springet og starte sin egen klinik op fra bunden.
I min undervisning deler jeg ud af min erfaring og giver information og vejledning til dig, der ønsker at starte egen klinik. Jeg kommer omkring alt det, der følger med – lige fra økonomi og opstart til daglig drift og kontakt med klienter.
Mit fokus er at skabe overblik og forståelse, så du som behandler kan tage trygge og informerede valg, der passer til netop din måde at arbejde på. For vi er ikke ens – hverken som behandlere eller klienter – og derfor findes der heller ikke én rigtig måde at drive klinik på
Klubben
et fagligt fællesskab med masser af fordele
Når du bliver elev hos os, får du mulighed for at blive en del af Klubben – et fællesskab for nuværende og tidligere elever. Her deler vi erfaringer, sparrer om udfordringer fra klinikken, og hver klubaften byder på undervisning med ny, relevant viden.
Som medlem får du også adgang til en billig erhvervsansvarsforsikring gennem Tryg Forsikring.
Det er helt frivilligt at være med, men mange vælger det på grund af den stærke faglige støtte og det gode netværk
Klinikdrift var guld værd for mig – især fordi jeg allerede havde været delvist selvstændig. Kurset gav mig en helt konkret værktøjskasse til at drive en sund og bæredygtig praksis: prissætning, markedsføring, kundehåndtering, økonomi og struktur. Jeg gik derfra med en klar fornemmelse af, hvordan jeg kan skabe en professionel og stabil klinik, og hvordan jeg kan stå stærkt som behandler både fagligt og forretningsmæssigt
Marlene Spangaard
Tidligere kursist og nu færdiguddannet kropsterapeut
Sylwia Christensen
Tidligere kursist og nu færdiguddannet kropsterapeut
Jeg havde lidt erfaring med bogføring før — men efter Klinikdrift-kurset følte jeg mig endelig klædt på til selv at bogføre, føre regnskab og lave Mata opslag, så alt nu er gjort korrekt efter gældende regler. Undervisningen var overskuelig, relevant og meget praksisnær, og jeg fik klarhed over moms, skat, registrering og de juridiske krav. Det var tydeligt, hvor vigtigt det er at have styr på administration, når man driver klinik. Jeg kan varmt anbefale Klinikdrift-kurset til dig, der vil drive klinik professionelt og ansvarligt