Yin yogalærer (grunduddannelsen)

Uddannelse

Funktionel Yin Yoga grunduddannelse

100 timers specialiseret yin yogauddannelse med fokus på funktionel anatomi, grundstillinger, mindfulness og mental balance

Gå i dybden med din Yin Yogapraksis – eller bliv underviser i Yin Yoga med solid faglighed.
Denne 100-timers Yoga Alliance-godkendte yin yogauddannelse er for dig, der ønsker at forstå og anvende yin yogaens funktionelle tilgang og terapeutiske potentiale i praksis.

Uanset om du er en erfaren yogaunderviser, behandler eller dedikeret udøver, er dette en unik mulighed for at opnå faglig viden, praktisk erfaring og konkrete redskaber, der matcher de højeste standarder for yin yogauddannelse – og kan transformere både din praksis og din undervisning.

Uddannelsen er en del af vores dybdegående 300-timers Yin Yogauddannelse. Hele uddannelsen er udviklet og undervises af Raminta Bendikas (E-RYT 500), og bygger på mange års erfaring og uddannelse hos bl.a. Jo Phee og Sarah Powers.

Kom med på vores næste gratis introduktionskursus:

Det skal du vide

Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at undervise professionelt i yoga – hvad enten det er i fitnesscentre, på retreats, i aftenskoler, behandlingsmiljøer eller egne hold. Med dit certifikat fra os er du godt klædt på til at møde virkeligheden som underviser.

Uddannelsen består af 100 timers undervisning, der tages på et fast hold, som du følges med hele vejen.

Uddannelsen købes via vores kursusplatform Simplero. Her får du adgang til det online kursusmateriale, der skal gennemgås i forbindelse med uddannelsen, samt et gruppeforum, hvor du kan kommunikere med de andre deltagere på holdet. Det er også her underviseren vil skrive ud med informationer.

Derfor skal du vælge denne yin yoga uddannelse

  • International certificering: Skolen er godkendt som RYS 300 hos Yoga Alliance og er den første i Danmark, der tilbyder en fuld 300-timers Yin Yogauddannelse, der lever op til de højeste internationale standarder. Vi er stolte af at sætte nye standarder for faglighed og fordybelse i yinverdenen.
  • Dybdegående forståelse: Dyk ned i Yin Yoga-teori og praksis og lær funktionel tilgang til kroppen og anatomi, hvilket vil forbedre – hvis ikke transformere – den måde du praktiserer og underviser på.
  • Terapeutisk tilgang: Lær hvordan Yin Yoga kan fremme både fysisk sundhed og indre ro og balance – med udgangspunkt i et holistisk syn, mindfulness og forståelse for kroppens funktion og bevægelsens betydning for sundhed og heling.
  • Professionel udvikling: Uddannelsen giver yogalærere mulighed for at udvide deres kompetencer og tiltrække flere elever ved at introducere dem til de unikke undervisningsmetoder og tilbyde inspirerende undervisning.
  • Helhedsorienteret undervisning: Uddannelsen integrerer fysiske stillinger med elementer af traditionel kinesisk medicin, mindfulness, meditation og åndedrætsøvelser, udviklet til at fremme indre balance og selvheling.
  • Personlig praksis og udvikling: Selv hvis du ikke har planer om at undervise, vil denne uddannelse berige din personlige praksis med en dyb forståelse af yogaens helende potentiale samt øget opmærksomhed, selvindsigt og selvbevidsthed.
  • Hot Yoga: Et unikt element på uddannelsen, hvor du får viden om infrarød varme og hvordan denne blandt andet kan afhjælpe sygdom, smerter samt inflammation.
  • Forståelse for yoga som erhverv: Lær om opstart af egen virksomhed og markedsføring af yogahold.

Små hold

Vi underviser på små hold med højst 16 deltagere og 1-2 undervisere, så der er god tid til personlig feedback og faglig udvikling.

Du træner med dine medkursister og får også praktisk erfaring med rigtige klienter og virkelige problemstillinger undervejs i forløbet.

Støtte hele vejen

Vi følger dig hele vejen. Fra første undervisningsdag til den afsluttende eksamen. Med et eksamensbevis fra Dansk Akademi for Kropsterapi i hånden står du sikkert og godt klædt på til at begynde din karriere som yogalærer.

Gratis Introduktionskursus

Vil du vide mere? Så inviterer vi jævnligt til gratis introduktionskurser, hvor du kan høre mere om uddannelsen i yin yoga, samt møde skoleleder Jannie Arvad og underviseren Raminta, som der naturligvis kan stilles spørgsmål til.

Uddannelsens opbygning og indhold

På uddannelsen følger du et fast hold. I er den samme gruppe kursister, der mødes på nogle fastsatte datoer og undervises. Nedenfor kan du se, hvilke fag uddannelsen består af.

Uddannelsen består af i alt 100 lektioner, hvor der undervises i de emner, der er angivet her.

Disse 100 timer udgør grunduddannelsen og du kan efterfølgende begynde at undervise i yin yoga.

Ønsker du imidlertid at styrke din faglighed kan du supplere uddannelsen med en eller flere af vores i alt fire specialuddannelser inden for yin yoga:

Hver specialuddannelse udgør 50 lektioner. Tager du alle fire har du gennemført vores store 300 timers internationalt certificerede RYT 300 yin yoga uddannelse (hos Yoga Alliance).

  • Yin Yogaens teori og grundstillinger
  • Funktionel yoga, anatomi og fysiologi
  • Introduktion til traditionel kinesisk medicin
  • Meditation og mindfulness
  • Åndedrættet og pranayama
  • Gravid Yoga
  • Hot Yin Yoga
  • Afspænding
  • Undervisningsmetodik
  • Sekvenseringsmetoder og tematisering
  • Yoga business: Hvordan du starter din egen yogaforretning
  • I alt 100 lektioner

Yin Yogaens teori og grundstillinger
På vores 100-timers grundmodul får du en grundig indføring i Yin Yogaens teori, opbygning, grundprincipper og rebound – det fundament, der danner rammen for en nærværende og bæredygtig praksis.


Som noget af det vigtigste lærer du en funktionel tilgang til Yin Yoga, baseret på Paul Grilleys metode og et overskueligt system, hvor fokus er at tilpasse stillingerne til den enkeltes unikke krop.
Du arbejder med grundstillinger og stillingsgrupper, der er designet til at stimulere hele kroppen og tage højde for morfologiske variationer og individuelle behov.


Du får redskaber til at forstå og støtte både din egen og dine elevers krop i de forskellige stillinger – med brug af modifikationer og udstyr.

Funktionel yoga, anatomi og fysiologi
Funktionel anatomi er en central del af uddannelsen og tager afsæt i kroppens individuelle forskelle og måder at bevæge sig på.

Du lærer om anatomiske forskelle i skeletstruktur, muskulatur og bevægelighed – og hvordan det påvirker den enkeltes måde at opleve og udføre yogastillinger på.

Undervisningen bygger på en praktisk-musisk tilgang, hvor vi gennem anatomi-tests undersøger kroppens mangfoldighed og det brede spektrum af bevægelseskapacitet.

Du lærer at integrere viden om anatomi gennem praktiske bevægelses-labs, hvor du udforsker stillinger, deres variationer og konkrete modifikationer.

Det giver dig kompetencer til at undervise funktionelt og tilpasse stillingerne til den enkelte – på en inkluderende, hensynsfuld og sikker måde.

Introduktion til traditionel kinesisk medicin
Uddannelsen indeholder en grundlæggende introduktion til traditionel kinesisk medicin og dens forbindelse til Yin Yoga. Vi berører centrale principper som meridianbaner, yin-yang filosofi og kroppens energiflow, og hvordan disse kan integreres i både praksis og undervisning.

Du får indsigt i, hvordan Yin Yoga og kinesisk medicin supplerer hinanden og åbner for en dybere forståelse af kroppens indre balance. Det kan vække nysgerrighed og inspirere til videre fordybelse – for eksempel på vores specialiserede modul i Kinesisk Medicin & Yin. 

Meditation og mindfulness
En anden central del af uddannelsen er meditation og mindfulness. Du vil du lære at integrere mindfulness og meditation i din praksis og undervisning. Du vil opdage, hvordan disse teknikker kan hjælpe med at styrke din tilstedeværelse i nuet, øge kropsbevidsthed, skabe indre ro og reducere stress. Uddannelsen giver dig redskaber til at guide dine elever i meditation, styrke deres mentale balance og fremme selvindsigt gennem mindfulness, som er en essentiel del af Yin Yoga.
 

Åndedrættet og pranayama
Du vil blive præsenteret for forskellige Pranayama-teknikker, som kan bruges både som en selvstændig praksis og som supplement i Yin Yogatimer. Du lærer både teorien, fysiologien og den praktiske anvendelse af kontrolleret vejrtrækning, som kan forbedre både fysisk helbred og mentalt velvære, samtidig med at det skaber en dybere forbindelse mellem krop og sind.


Gravid Yoga
Graviditet medfører ændringer i kroppen, og du lærer, hvordan yin yoga og hvilestillinger kan modificeres med bl.a. udstyr og støtte, så de særlige behov imødekommes trygt og hensynsfuldt – i en praksis tilpasset både mor og barn, hvor fokus rettes mod grounding, ro og nærvær.

Hot Yin Yoga
Som en del af uddannelsen vil du lære om hot yoga, hvor du får indblik i, hvad du skal være opmærksom på i denne praksis. Du vil udforske de mange fordele ved hot yin yoga, herunder udrensning, øget fleksibilitet samt heling af inflammation og skader.


Afspænding
Du bliver introduceret til grundlæggende teknikker fra Yoga Nidra og guidet hvile, der bliver et vigtigt redskab i din yogaundervisning. Vi undersøger forskellen mellem Yoga Nidra og klassisk Shavasana, og hvordan begge støtter restitution og dyb afslapning. Du lærer både forskellige hvilestillinger og hvordan du guider korte og længere afspændinger. Fokus er på at kunne guide eleverne ind i en tilstand, hvor både krop og sind kan finde ro, genoplade og restituere.

Undervisningsmetodik
Det vigtigste for os er at støtte dig i at finde din egen undervisningsstil og skabe et trygt, autentisk rum for dine elever. Gennem vejledning opnår du tryghed i at undervise, observere og give feedback til dine medstuderende.


Du får redskaber til at imødekomme hver enkelt elev, tilrettelægge meningsfulde og kreative programmer, anvende unikke undervisningselementer og arbejde bevidst med tid og struktur.
Uddannelsen er grundig og helhedsorienteret og ruster dig til at blive en fagligt kompetent yogalærer med solid viden om funktionel Yin Yoga, variationer, brug af udstyr og intelligent stillingsmodificering.

Opstart og yoga som erhverv
Du får indblik i, hvordan du kan starte og drive din egen yogavirksomhed – fra det formelle og praktiske til det personlige og kreative.

Vi gennemgår bl.a.:

  • Registrering af CVR og tilmelding hos SKAT
  • Forsikringer og grundlæggende virksomheds drift
  • Markedsføring og brug af sociale medier
  • Hvordan du tiltrækker dine første elever og opbygger et bæredygtigt virke

Udvikling af dine undervisnings-kompetencer

Med et Yoga Alliance-godkendt bevis fra Dansk Akademi for Kropsterapi har du stærke faglige og pædagogiske kompetencer – og et solidt grundlag for at blive en dygtig underviser. 


Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i specifikke stillinger og emner, som vises, afprøves og justeres. Du og dine medstuderende underviser hinanden undervejs og opbygger gradvist sikkerhed i at observere, guide og give/modtage feedback.

Vi forventer, at du i løbet af uddannelsen afholder mindst 5 yogatimer med egne deltagere.
Der stilles ingen krav til holdstørrelse, og du har mulighed for gratis at låne skolens yogasal, hvis du ønsker det.

Raminta Bendikas

E-RYT 500: Underviser på uddannelsen

Mød din underviser

Jeg er uddannet yogalærer med speciale i yin yoga, meditation, hatha og ashtanga – og yoga har været min passion, livsvej og personlige udviklingsrejse i mere end to årtier.

Min rejse begyndte med ashtanga yoga, men det var yin yoga og mindfulness, der for alvor greb mig og formede den måde, jeg arbejder med krop og sind i dag.

Jeg har over 2000 timers uddannelse bag mig og har studeret dybdegående inden for yin yoga, meditation, mindfulness, Myofascial Release & MyoYin, kinesisk medicin, Acuyin, Yoga Nidra og pranayama.

Gennem årene har jeg modtaget undervisning og træning fra nogle af verdens mest anerkendte yogalærere – særligt Sarah Powers og Jo Phee, som er mine primære lærere og mentorer.

Min baggrund som biolog og skolelærer giver mig en solid forståelse for anatomi og pædagogik, hvilket afspejler sig i min undervisning.

Jeg brænder for at formidle yoga på en måde, der er bæredygtig, funktionel og dybt forankret i både faglighed og nærvær. Yogaens potentiale for indsigt, udvikling og healing er en kilde til evig fascination for mig – og noget, jeg med glæde deler videre.

Certificering og eksamen

For at bestå uddannelsen skal du gennemføre:

Skriftlig eksamen

Udarbejd et Yin Yogaprogram (på skrift eller video).

Praktisk eksamen

Undervis 15 min. for dine medstuderende.

Efter bestået eksamen modtager du et 100-timers certifikat fra Dansk Akademi for Kropsterapi.
Modulet er en del af vores Yoga Alliance-godkendte RYS 300 Yin Yogauddannelse, og timerne er registrerbare hos Yoga Alliance som del af din samlede RYT 300-timers certificering, hvis du vælger at gennemføre hele forløbet hos os.

Afbetaling og rabat

Prisen for uddannelsen er
18.000 kr., hvis den betales med det samme.

Du kan også vælge at betale via afbetaling. I så fald vil der være et beløb til betaling med det samme, mens resten betales månedligt, mens uddannelsen foregår. Ved afbetaling er den samlede pris 19.500 kr.

Behov for overnatning?

Hvis du bor langt fra skolen, eller hvis transporten frem og tilbage kan være en udfordring – især på de dage, hvor der er sammenhængende undervisning – har du mulighed for at overnatte på skolen. Her kan du slappe af i rolige omgivelser, spare tid på transporten og få mere sammenhængende rytme i dit kursusforløb.

Samtidig giver det dig mulighed for at være helt til stede i undervisningen, lade op imellem dagene og måske bruge aftenerne på faglig fordybelse eller hyggeligt samvær med dine medkursister.

Spørgsmål

Tøv ikke med at række ud til os, hvis du vil have afklaret, om uddannelsen til yin yogalærer er noget for dig.

Du er også altid velkommen på vores gratis introduktionskurser.

RYS-300 certificering

Skolen er godkendt som RYS 300 hos Yoga Alliance og er den første i Danmark, der tilbyder en fuld 300-timers Yin Yogauddannelse, der lever op til de højeste internationale standarder.

Denne uddannelse kan registreres hos Yoga Alliance og kan sammen med vores fire special yin yoga-uddannelser give dig en international RYT-300 certificering.

At Raminta ved alt om yin yoga er man ikke i tvivl om. At fordybe sig i teorien, anatomi, kinesisk medicin, den funktionelle yin yoga er en gave man giver sig selv.

Mette Lumholt

Tidligere kursist

Nickolai Lund

Tidligere kursist og i gang med RYT 300

For mig har yogauddannelsen været en rejse, der har givet indsigter i både krop, sind og balance. På min egen vej har det været en unik og fantastisk mulighed for at finde ro i en travl hverdag. Yogauddannelsen har for mig været både transformerende og livsforandrende. Raminta som lærer er utrolig varm og indsigtsfuld – en af de absolut mest inspirerende personer, jeg har mødt inden for yoga, mindfulness og meditation. Hun skaber et trygt og lærerigt rum, som er dybt inspirerende fra start til slut

Læs mere om uddannelsens enkelte kurser